Bæredygtig ledelse af Værtskab i Vildskab
Kære Ven,
Sikke en titel til et nyhedsbrev; jeg ved det! Alligevel kunne det ikke være mere passende, for det vi i Meng & Company har gang i lige nu: På den ene side er vi vældigt optagede af at skabe bæredygtighed i alt, vi laver: Nuvel, jeg ved, at bæredygtighed er blevet et modeord, der mest handler om grøn energi, kaffe med samvittighed og retur-emballage. Vi har i mange år haft et mantra, der hedder "Når hjertet er med, bliver alting godt". Og det er den slags bæredygtighed, jeg taler om. Den hvor vi ikke lader os styre udelukkende af regneark og mere eller mindre vidtløftige teorier, men hvor vi kombinerer det bedste, vi har lært, med vores hjerte og vores mavefornemmelse for hvad det er rigtigst at gøre her og nu. Og gode beslutninger har det som bekendt med at give en god fornemmelse i maven!
Læs mere om bærdygtighed - og hør hvad blandt andre professor Steen Hildebrandt og Odense ZOO’s adm. direktør Henrik Lehmann mener om emnet senere i nyhedsbrevet.
"Gør mig lykkelig NU" var titlen på en sang, vi alle nynnede med på for år tilbage: Nogle mener, at man bli’r lykkelig "når eller hvis", andre, at det bare handler om at have "succes" nok. Måske kommer lykken slet ikke udefra? Måske ER det et valg, vi kan træffe, som så igen skaber succes?! Hvor lykkelig er DU egentlig - lige NU? Endelig kan du være blandt de første til at teste vores nye lykkemåler, der er udviklet i samarbejde med lykkeforsker Christian Bjørnskov og Lisbeth Nielsson, Communication Skills Ltd.
Det handler om dig og din lykke! – Vær ambitiøs: Einstein sagde engang, at “universet er perfekt – men der er plads til forbedringer”. Vi kan altid skrue op for lykken og blive bedre til at skabe mere af den. Meng & Company tilbyder dig et serviceeftersyn. Tryk på følgende link:http://menginstitute.com/k3/a?e=GgGpsUEAUtvY og mål din lykke og skab endnu mere begejstring for dig selv og dine omgivelser.
Tilmeld dig den store Happiness-konference i Vejle den 1.-2. november på: http://www.visitvejle.com/danmark/da-dk/menu/partnerforum/projekter/happiness-workshop-masterclass/happiness-den-nye-oekonomi.htm
Bæredygtighed er også temaet i artiklen om at drive franchise på retailkædens vilkår: Når hjertet er med, bliver forretningen nemlig bare bedre!
Nu tænker du måske, at jeg havde glemt den sidste del af overskriften - men næh, nej: ”Værtskab i Vildskab” er nemlig den sidste del af nyhedsbrevet: Her kan du læse om, hvordan en lille ændring kan gøre en verden til forskel: Når nu ”Værtskab i Vildskab” er så fantastisk en forretning, hvorfor så ikke bare lege med, og være lidt vildere i hverdagen...
God læselyst!
Henrik Meng
henrik@meng.dk

Vi har hen over sommeren arbejdet på at udvikle en ny hjemmeside og er nu stolte af at lancere en hjemmeside med nyt design samt nye funktioner, som skaber et tydeligt overblik og fyldestgørende indtryk af, hvad Meng & Company tilbyder af ydelser.
Hjemmesiden er bygget op omkring vores 5 afdelinger – Consulting & Training, Business Development, Analysis, Publications og THRILL – herunder beskrivelse af afdelingernes arbejdsområder, som støttes op omkring ”real-life” cases, hvor kunderne fortæller om deres erfaringer, resultater og succeshistorier i deres samarbejde med os.
”Tryk på overskriften og tag en tur rundt i Meng-universet”!

Se videoen fra Oplevelsernes Academy’s lederkonferrencen "Med hjertet som kompas" den 30 august.
Henrik Meng kick-startede dagen med at fortælle om vigtigheden i at have en synlig og aktiv ledelse, som involverer medarbejderne - herunder hvad mødet med gæsterne/kunderne betyder for en succesful forretning.
Dagen bød også på indslag af John Lennon fra Glasgow, som fortalte om Yorkshire Passion-konceptet, der med stor succes har skabt en bæredygtig kulturel forandring i en by, som i flere år har ligget i front på top 50-listen over" Crab towns" i Storbritannien.
Odense ZOO adm. direktør Henrik Lehmann Andersen inspirerede dagen ved at give konkrete eksempler på, hvordan han sammen med medarbejderudvalget i Odense ZOO bringer værdier og aktivitet i samspil, og hvorledes det har skabt stor medarbejdertilfredshed, engagement, bedre kommunikation – og en ZOO hvor gæsten får en oplevelse ud over det sædvanlige igennem medarbejderes aktive opmærksomhed. (Odense ZOO har i flere år arbejdet med Meng & Company og bragt THRILL-konceptet i spil som et konkret værktøj til at arbejde med dagligdagens udfordringer).
Steen Hildebrandt afsluttede dagen med at definere ”Ledelse af hjertet”, hvor han endvidere gik ind og snakkede om en helt ny tilgang til fremtidig ledelse.

Turisme-erhvervet er i rivende udvikling, og der stilles større og større krav til virksomheders evne til at levere et professionelt produkt, som har service og oplevelser i højsæde.
Meng & Company, Kursuscentret Haderslev Handelsskole og Oplevelsernes Academy er gået sammen om at udvikle en Værtskabsuddannelse, som har fokus på en bæredygtig ledelse, hvor der arbejdes med oplevelsesøkonomi i praksis herunder salg, service og den enkelte kunde/gæst.
Uddannelsen henvender sig til store som små virksomheder, der ønsker at give deres virksomhed et ”Servicetjek” uanset om du arbejder i Detail, Restauration, Hotel, Forlystelses- eller Campingbranchen. Det handler om kundekontakt og ”Værtskab i Vildskab” giver dig redskaberne til at blive ”Værtens bedste Værter”.
"Tryk på overskriften og læs mere om uddannelsen"

Når Franchise ikke drives på Retailkædens vilkår
Når producenter etablerer franchisekæder - man skal tænke sig godt om!
Franchising er en af de mest effektive strategier til at udbrede og ekspandere en business på. Rigtig eksekveret har det frembragt nogen af de største succeser især i USA og Europa indenfor bl.a. retail, som egner sig særligt til franchising grundet de mange enheder ofte er spredt udover et stort geografisk område. Jeg behøver blot at nævnte brands som McDonald’s, 7Eleven, StarBucks og ikke mindst Rema1000, et brand fra de Skandinaviske breddegrader. Men de fjernøstlige markeder og især BRIK landene har bestemt også fået øjnene op for denne strategi.
Franchising har også sine faldgruber. I mit arbejde med at udvikle business til franchisesystemer, er jeg ofte støt på en særlig udfordring, når producenter ønsker at ekspandere gennem franchise. Det er svært præcist at få defineret rollen som franchisegiver og ofte opdager virksomheden først problemet for sent. Det som ofte sker, er, at ”franchising” blot bliver en yderligere distributionskanal i en salgsorganisation designet til effektivt at sælge og markedsføre virksomhedens produkter gennem de traditionelle kanaler, f.eks. grossister og direkte til større aftagere. Virksomheden får skabt et netværk af f.eks. butikker med hvad der til hører, men man glemmer et væsentligt forhold.
Franchising er et gensidigt partnerskab med franchisetagere, som stiller krav til koncept, lokal markedsføring, konceptudvikling. Det er ikke en kunde i traditionel forstand. Det næste som sker, er, at franchisetagerne begynder at spørge til, hvor meget producenten/franchisetageren tjener på at være leverandør til franchisetagerne. Lige pludselig har man som franchisegiver 2 eller flere kasketter på og en tillidskrise opstår. Et scenarie som her beskrevet er på enhver måde ødelæggende. Beslutter man sig til franchise er det fantastisk vigtigt, at kæden etableres på en kædes vilkår. Det er netop ikke en distributionskanal i traditionelt forstand. Ellers får man aldrig et fornuftigt afkast, men i stedet en masse udgifter og i tillæg hertil dårlig PR.
De fordele der ligger i franchise i form af optimal drift, lokal tilstedeværelse og nærværende kundebetjening får man aldrig høstet. Eksemplerne på fiaskoer er talrige. Moralen er at få skilt tingene ad så kæden fungere på en kædes vilkår – producenten på en producents vilkår, så er der grundlag for en dobbelt.
Jesper Gad Andresen
jesper@meng.dk

|